Ledige stillinger

Ledige stillinger

Vi søger en:

SERVICECHEF

Har du et bud på løsning af fremtidens udfordringer inden for service af tekniske installationer?  Så er du måske vores nye Servicechef.

Som Servicechef vil du få ansvar for, sammen med et engageret team, løbende at renovere, drifte og udvikle servicen af vores kunders køle- og varmeinstallationer.

Vi er en visionær virksomhed, der har hovedkontor i Køge, og som leverer komplette energisystemer til byggerier rundt omkring i landet. Du kan læse mere om os her:
https://www.a-comfort.dk.

Vi forestiller os, at du er faguddannet og gerne har nogle års erfaring.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job på en dynamisk arbejdsplads
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Engageret og visionær virksomhed, der ønsker at udvikle fremtidens serviceløsning inden for store køle- og varmeanlæg

Den ideelle kandidat har erfaring med et eller flere serviceområder inden for køl, varme eller rørinstallationer. Vi leder efter dig, der trives i en organisation, hvor du selv opsøger svar og bidrager til fælles, gode løsninger.

For at have succes i rollen, skal du være præsentabel, høflig og gerne have erfaring med håndtering, koordinering og opfølgning ift. forskellige håndværkere. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med drift af køleanlæg med naturlige kølemidler som fx NH3, CO2 og Propan. Ligesom det er en klar fordel, hvis du har ledererfaring.

Du refererer til vores driftschef, og derudover vil du, på lige fod med afdelingens øvrige medarbejdere, løbende skulle udføre forskelligartede ad-hoc opgaver og indgå i vores tekniske telefonvagt.

Dine ansvarsområder:

  • Selvstændig planlægning og styring af afdelingens aktiviteter og opgaver
  • Koordinering og løsning af opgaver i vores Servicestyringssystem.
  • Kvalitets- og tilfredshedsopfølgninger på aftalte serviceleverancer

Du skal være i besiddelse af den nyeste viden inden for relevante områder af køle- og varmeinstallationer.

Som person forventer vi, at:

  • Du har en positiv indstilling og er løsningsorienteret
  • Du tager ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs
  • Du kommunikerer respektfuldt og viser imødekommenhed på tværs af afdelinger
  • Du leverer service på højt niveau overfor såvel kunder som kolleger

Yderligere information og ansøgning:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med en kort beskrivelse af dig selv, og hvad du brænder for – samt dit CV. Send det til kfd@a-comfort.dk.

Da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, indkalder vi løbende til samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelse: Snarest muligt

Opslagsdato: 1. februar 2024

Vi søger en:

KØLETEKNIKER

Er du tryg ved at arbejde med både store og små komfortinstallationer? Så er du måske en af vores to nye køleteknikere.

Som køletekniker hos os vil du få en spændende og udfordrende hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Vi er en visionær virksomhed, der har hovedkontor i Køge, og som leverer komplette energisystemer til byggerier rundt omkring i landet. Du kan læse mere om os her:
https://www.a-comfort.dk.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job på en dynamisk arbejdsplads
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling (du har god mulighed for at præge dit job)
  • Attraktiv løn, pension og sundhedsforsikring
  • Egen firmabil

Den ideelle kandidat har erfaring med komfort- og teknikkøling samt evt. vandsystemerne til disse. Vi leverer komplette energisystemer, hvori der indgår køleanlæg/varmepumper. De kølemidler, vi generelt arbejder med, er HFC, HFO, R290, R717 og R744.

Du har også køleteknikercertifikat B, C eller D – og kørekort.

Dine ansvarsområder:

  • Eftersyn og service af køleanlæg, vi primært selv har leveret
  • Mindre chiller- og klimaanlæg (HFC, HFO og R290)
  • Kølecentraler i bygninger (mekanisk køling og fjernkøling – HFC, HFO, R290, R744, R717)

Som person forventer vi, at:

  • Du er fagligt dygtig og tager ansvar for dine handlinger
  • Du er positiv og i stand til at se muligheder i de fleste situationer

Yderligere information og ansøgning:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med en kort beskrivelse af dig selv, og hvad du brænder for – samt dit CV. Send det til kfd@a-comfort.dk

Da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, indkalder vi løbende til samtale. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelse: Snarest muligt

Opslagsdato: 1. februar 2024